Ved at deltage i ProjectZero som ZEROcompany har Servodan, med assistance fra Enervision, udarbejdet både en klimastrategi og en klimahandlingsplan for el, varme og indkøb af udstyr. Handlingsplanen viser forholdet mellem de forventede besparelser og omkostninger, således at ledelsen kan følge med i tilbagebetalingstid og den samlede reduktion af CO2.
Med over 50 års fokus på at udvikle, producere og sælge miljøvenlige og energibesparende lysstyringssystemer, der positivt bidrager til at forbedre CO2-regnskabet hos slutkunderne – var det en helt naturlig udvikling for Servodan at påbegynde arbejdet med miljøledelse og målrettede CO2-besparelser internt i egen organisation. Derfor gik virksomheden ind i ProjectZero som et af de såkaldte ZEROcompanies.