Enervision - Baggrund

Baggrund

Energiselskabernes spareindsats er en del af den samlede indsats for at sikre årlige energibesparelser på 1,5 pct. af slutforbruget af energi i Danmark, svarende til 10,3 PJ.
Rammerne for selskabernes indsats er fastlagt i ændringer til el-, naturgas- og varmeforsyningsloven, jf. lov nr. 520 af 7. juni 2006. De konkrete vilkår for indsatsen er udmøntet i aftalen af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og elnet-, naturgas-, olie- og fjernvarmeselskaberne samt i bekendtgørelse nr. 677 af 23. juni 2010 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Enervision er ejet af energiselskaber i region Syddanmark og vi udfører i samarbejde rådgivning til virksomheder og kommuner, om hvordan vi opnår de aftalte energibesparelser. Rådgivningen resulterer i at vi producerer mindre energi, dvs. mindre strøm og forbrænder mindre olie og gas osv. Alt sammen noget, der bevirker at vi reducerer CO2 udledningen. Herudover bidrager den mere effektive anvendelse af energien til en bedre konkurrenceevne, særligt når det gælder eksporten af energieffektive løsninger.

Rådgivningen omfatter:

  • Kortlægning af energiforbruget, fordelt på bygninger, afdelinger og/eller processer, belysning, trykluft, proces mv.
  • Rapport over fordelingen af forbruget og de mulige energibesparelser
  • Vurdering af de investeringer, der skal til for at opnå besparelserne
  • Analyse over tilbagebetalingstiden 
Enervison A/S • Kolding • Odense • Århus • Tlf: 73 90 32 00 • Mail: enervision@enervision.dk